Fuldmagt og sikringsakter

Sikring af dine interesser

For private og erhvervsdrivende

Hos Vejs Lecher Law hjælper vi dig med at skabe klarhed og tryghed i juridiske forhold gennem fuldmagter og sikringsakter. Hvad enten det handler om at give en betroet person ret til at handle på dine vegne, eller at sikre dine rettigheder i forbindelse med lån og gaver, sørger vi for korrekt dokumentation og rådgivning.

Fuldmagter – handlekraft, når du har brug for det

En fuldmagt giver en anden person ret til at handle på dine vegne. Vi rådgiver om den rigtige type fuldmagt:

  • Fremtidsfuldmagt: Træder i kraft, hvis du mister evnen til at tage beslutninger. Den giver en betroet person ret til at varetage dine økonomiske og personlige forhold.
  • Generalfuldmagt: Giver bred adgang til at handle på dine vegne i mange situationer, ideel ved længerevarende fravær eller midlertidig uarbejdsdygtighed.
  • Samtykkeerklæring til rejse med børn: Sikrer, at børn kan rejse trygt og lovligt, og ledsageren kan handle på deres vegne i tilfælde af ulykker eller sygdom.

Fuldmagter kan altid tilbagekaldes, så længe du selv er beslutningsdygtig.

Sikringsakter – tinglysning af lån og gaver

Sikringsakter – tinglysning af lån og gaver
Ved lån og gaver er korrekt dokumentation afgørende for at undgå konflikter og sikre rettigheder.

  • Gældsbrev: Dokumenterer lånevilkår som beløb, renter, forfaldsdato og betalingsbetingelser. Et gældsbrev er juridisk bindende og kan bruges som bevis ved tvist.
  • Gavebrev: Dokumenterer gaver uden tilbagebetalingskrav og beskriver gavens betingelser, fx penge eller værdigenstande.

Tinglysning – din sikkerhed mod tredjepart
For større gaver eller lån kan tinglysning være nødvendig. Det skaber offentlig registrering, beskytter mod tredjeparts krav og sikrer prioritet i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Hos Vejs Lecher Law gør vi det enkelt at oprette fuldmagter og sikringsakter, så dine interesser altid er beskyttet. Kontakt os for personlig rådgivning!

FAQ

Et gældsbrev er et juridisk dokument, der skriftligt bekræfter et lån og fastlægger betingelserne for tilbagebetaling. Det er vigtigt, fordi det sikrer klare rammer mellem långiver og låntager og kan bruges som bevis i tilfælde af en tvist om lånet.

Et gældsbrev dokumenterer et lån og fastlægger betingelserne for tilbagebetaling, mens et gavebrev dokumenterer, at en gave gives vederlagsfrit uden krav om tilbagebetaling. Gavebrevet beskytter mod tvivl eller tvist om gavens ejerforhold, særligt ved større værdier.

Et gavebrev er nødvendigt ved større gaver, især hvis der kan opstå tvivl om ejerskab, eller hvis der er skattemæssige konsekvenser. Det sikrer, at der er klare vilkår for gaven, og det kan bruges som dokumentation, hvis der opstår uenigheder om gaven.

Tinglysning er særlig vigtig ved store lån eller gaver, hvor du vil sikre dig mod krav fra andre kreditorer eller ved konkurs. Tinglysningen giver dine rettigheder en højere prioritet i forhold til andre mulige krav mod debitor.

En generalfuldmagt giver en anden person ret til at handle på dine vegne i økonomiske og praktiske forhold, mens du stadig er i stand til at træffe beslutninger selv. En fremtidsfuldmagt træder derimod først i kraft, hvis du en dag mister evnen til at tage vare på dig selv, for eksempel pga. sygdom, demens eller ulykke. Fremtidsfuldmagten sikrer, at dine ønsker stadig bliver fulgt, selvom du ikke kan udtrykke dem.

Det er en god idé at oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du ønsker at sikre, at én eller flere betroet personer kan træffe beslutninger på dine vegne, hvis du mister evnen til det selv.
Det kan for eksempel være økonomiske beslutninger, eller hvad der skal ske med din bolig, samt helbredsmæssige spørgsmål.
Ved at oprette en fremtidsfuldmagt undgår du, at det offentlige skal udpege en værge til at træffe beslutninger på dine vegne.
Det er derfor en god idé, at vælge en person som du ved, ville handle nogenlunde som du selv ville – og derfor én eller flere personer som kender til dine ønsker.

En generalfuldmagt kan dække en lang række forhold, herunder økonomiske beslutninger som at betale regninger, underskrive kontrakter eller repræsentere dig i forhandlinger.

Den person, du giver fuldmagten til, vil herefter have mulighed for, at handle på dine vegne i de forhold, som du specifikt giver fuldmagt til.

Du kan give en fuldmagt til enhver person, du har tillid til, for eksempel en ægtefælle, et voksent barn eller en nær ven. For at sikre, at fuldmagten er gyldig, skal den være skriftlig, og i tilfælde af en fremtidsfuldmagt skal den registreres og senere stadfæstes af Familieretshuset, når den træder i kraft.

Generalfuldmagter kræver ikke registrering, men det er vigtigt at få den formuleret korrekt.

Hvis du ikke har oprettet en fuldmagt, og du mister evnen til at handle selv, kan det blive nødvendigt for det offentlige at udpege en værge til at træffe beslutninger på dine vegne.
Dette kan medføre, at det ikke er den person, du ønsker, der tager beslutningerne, og processen kan tage tid og skabe usikkerhed for dig og dine nærmeste.

En fremtidsfuldmagt giver dig kontrol over hvem der skal træffe beslutningerne, hvis du ikke kan.

Nærværende og professionel rådgivning i øjenhøjde

Det siger vores kunder

“Tak for dig du er bare et dejligt menneske og endnu en gang tak fordi du vil hjælpe mig. Det ikke så tit jeg har mødt mennesker som dig”

“Viktoria er en fremragende jurist, god til at samarbejde. Dygtig til at give råd og vejledning til en klient, som aldrig har haft en sag. Hun mødt mig med forståelse for min psykiske situation og meget imødekommende. Rolig stemme og empati. Tak for alt. ”

“Fornem service og hurtig sagsbehandling! Jeg kan på det varmeste anbefale Pernille.”

“Det er nu anden gang, at de søde piger fra Vejs Lecher hjælper mig. Jeg føler mig tryg og kan regne med deres gode hjælp. I har set mig gennem processen. Af hjertet tak.”

Læs, hvad der skrives om os

Medieomtaler

Tidligere tv-person åbner juridisk kontor for ”kvinder i krise”

Læs artiklen

Nye virksomheder i Skive i sidste måned

Læs artiklen

  • Personlig rådgivning

    Hos Vejs Lecher Law er vi dine personlige juridiske rådgivere. Vores klienter skal altid få nærværende og professionel rådgivning i øjenhøjde.

  • Kvalitet uden kompromis

    Vi leverer juridisk rådgivning af høj kvalitet til en overkommelig pris. Vores erfarne jurister kan ofte løse din sag hurtigere og billigere end en advokat kan.

  • Tilgængelig for alle

    Hos Vejs Lecher Law er vores rådgivning tilgængelig for alle uanset baggrund eller økonomisk situation. Vi tilbyder en gratis indledende rådgivning, fordi vi mener, at alle har ret til kvalificeret juridisk rådgivning.

Kontakt os for gratis rådgivning

Fandt du ikke, hvad du ledte efter? Kontakt os i dag med dit spørgsmål eller henvendelse. Vi glæder os til at hjælper dig videre.